Udvalg af vibrationsdæmpere, som kan løse problemer med støj efter vibrationsmåling

Vibrationsmåling og beregning

Vibrationsmålinger

Sammenhørende målinger af støj og vibrationer kan medvirke til at afgøre, hvilke maskiner, som er generende og hvilke, som ikke er. Støjen kan skyldes en kombination af maskinens høje lydeffekt, lav lydabsorbtion omkring maskinen samt dårlig luftlydsisolation i bygningen. Støjen kan også skyldes vibrationer, som transmiteres fra maskinen til bygningens vægge, som udstråler lyden overalt. Støj- og vibrationsmålinger bør kunne afgøre, hvilken form transmission, som er dominerende.

Frekvensanalyser

Frekvensanalyser afslører, hvilken type vibrationsisolering, der er behov for. Hvis der kun er en eller to maskiner, som kan forårsage vibrationerne og støjen, så er det ofte billigere at forbedre vibrationsisoleringen end at foretage en kortlægning af støjen.

Fejlfinding af eksisterende anlæg, hvor der er konstateret problemer med støj eller vibrationer. Her kan det være nyttigt at kigge på frekvensanalysen og tidsignalet samtidigt. Herunder signal fra en presse.

Vibrationsmålinger over og under eksisterende vibrationsisolatorer med anlægget i drift afslører om de er effektive eller ej.

Vibrationmålinger langs rørtilslutninger til kompressorer (eller andre maskiner) viser, om tilslutningerne er tilstrækkeligt fleksible, eller om det er nødvendigt at hænge rørene fleksibelt op for at isolere dem fra bygningen.

Beregning af vibrationsisolering

Den nemmeste og billigste vibrationsisolering fås når anlægget er symmetrisk om tre akser. Symmetrien mindsker koblingen af vibrationer i forskellig retninger.

Vi udfører gratis vibrationsberegning af sådanne anlæg, hvor hver vibrationsdæmper bærer den samme last. Løsningen er enkel, da løsningen kan findes for en enkelt svingningsform ad gangen.

Eksempel på beregning af simpelt opstillet udstyr.

Beregningen dokumenterer vibrationsisoleringens effektivitet med de valgte dæmpere. Det giver en nem mulighed for sammenligning af forskellige løsninger.

Vibrationsisoleringens effektivitet

Hvis et anlæg er sammensat uden tanke for symmetri, tyngdepunktets placering og lastfordeling mellem vibrationsdæmperne, så tager beregingerne lidt længere tid, og der kræves mere data om vægtfordelingen, før der kan findes en effektiv løsning. Løsningen kræver samlet bestemmelse af 6 svingningsformer.

Virkningen af dobbelt vibrationsisolering kan også beregnes, dobbelt masse system. Et dobbeltvirkende system kan for eksempel bestå en en kompressor, som er opstillet med vibrationsdæmpere på en ramme, som igen er vibrationsisoleret fra gulvet. En nøjagtig beregning kræver et godt kendskab til enkeltdelenes masse og masseinertimomenter. Løsningen kræver samlet bestemmelse af 12 svingningsformer.

Giv os et kald!

Hør hvordan vi kan hjælpe
dig og din virksomhed!

Telephone Number IAC Acoustics

Skriv til os!

Få hjælp til lyd-, støj- og vibrationsdæmpning.